Én ting er at begynde at arbejde bevidst med design. Noget andet er, efter vores erfaring, at danne sig et overblik over de mange forskellige designdiscipliner. Dette kan være nyttigt , hvis man som virksomhed gerne vil have hjælp til at designe. Eller bare er nysgerrig på hvad man kan bruge det til. Derfor har vi her forsøgt at lave en beskrivelse af de mest gængse begreber og type designere.

Af Kim, Designbutik Kolding

Donér til historien med Mobilepay, tlf. 21 843 843. Mærk betalingen: “dbk, få styr på”. Læs mere

Jeg underviser og træner bl.a. virksomheder i, hvad design er og kan. Hvilken værdi det kan skabe at arbejde bevidst med design som et tankesæt og en tilgang i  udviklingsprocesser. At design ikke kun er formgivning, men også med fordel kan anvendes til at udvikle en strategi, en forretningsplan og en service.

I min verden er det en selvfølgelighed. For de fleste andre udenfor er det i bedste fald uhåndgribeligt, i værste fald ikke meget mere end et modeord. Men når virksomheden så får mulighed for selv at prøve at arbejde med designprocesser og metoder omkring en konkret udfordring, får de som oftest lyst til at selv arbejde videre med det. I den forbindelse kan det være en stor fordel også at engagere sig med eksterne designkompetencer, og så – har jeg erfaret – kommer det næste spørgsmål  : Hvem skal man tage fat i, hvad kan de, og hvor finder man dem.

Og det har været en øjenåbner for mig ! Her går man rundt og tror, at det er en selvfølge at vide, men selvfølgeligt er det ikke det. Derfor har jeg forsøgt at lave en beskrivelse af de mest gængse begreber og type designere. Det er en grov oversigt, og jeg har bevidst prøvet ikke at gøre det for langhåret, men lad mig vide, om jeg mangler noget eller kan præcisere nogle af områderne.

Har du efterfølgende fået mod på at engagere dig med en designer og gerne vil vide lidt mere om, hvad design og designere kan, læs da min artikel om  “Hvad kan design – og hvorfor virksomheder ikke TØR være ægte innovative”.

Ønsker du henvisninger til konkrete kreative virksomheder, der ville kunne dække dine behov, finder du en liste under løbende udarbejdelse i indlægget: “Kort over kreative virksomheder I Kolding og omegn”. Heri vil jeg også henvise til andre steder, som kan hjælpe dig med at finde det rigtige match. Også hvis du bor et andet sted i landet.

God fornøjelse med at blive inspireret til hvad du har brug for.

Grafisk Design

Grafisk design er en af de klassiske designdiscipliner. En grafisk designer er god til at kommunikere visuelt. Dette gælder især på trykte medier, men den grafiske designer kan også være god til at give f.eks. produkter, hjemmesider og messer et spændende udtryk.

Ellers er det typisk den grafiske designer der laver logoer og grafiske identiteter. Designer hvordan brevpapiret, brochuren eller plakaten skal se ud.

En grafisk designer er god til at binde ting sammen på tværs og skabe både nysgerrighed og genkendelighed. At skabe den visuelle røde tråd i samspil med den kommunikative.

En grafisk designer kan også udvikle konceptet for f.eks. en kampagne, men når det kommer til tekst, kan du med fordel bruge en tekstforfatter.

Sådan finder du en grafisk designer

Der findes mange små firmaer, der tilbyder grafisk design og kommunikation. Ofte er firmaet drevet og ejet af designeren selv. En grafisk designer er derudover typisk ansat på web- og reklamebureauer, aviser og trykkerier eller internt i virksomheders kommunikationsafdeling.

En grafisk designer kan være selvlært, oplært eller have en baggrund fra én designrelateret uddannelse, såsom Designskolen Kolding.

Eksempler på grafisk design

Eksempler på udviklingen af Apples logo igennem tiderne. Design: Diverse

Logo. Design: Designastronaut. Tryk på billedet og se mere

Folder og poster. Design: Designastronaut. Tryk på billedet og se mere

Udstilling. Design: Designastronaut. Tryk på billedet og se mere

Plakat. Design: Designastronaut. Tryk på billedet og se mere

Produkt/industrielt design

I gamle dage kaldte man det industrielt design. I dag i højere grad produkt design. Mange vil forbinde produktdesign med det at formgive fysiske produkter. Lige fra maskinen, til lampen, til koppen, computeren, telefonen, men også møblet…

Det er dog langtfra kun det æstestiske udtryk, produktdesigneren beskæftiger sig med. Det er ikke mindst hvordan, ting virker. Både funktioner og brugerflade. Dvs. den samlede brugeroplevelse med produktet.

En brugerflade kan være hvordan man har organiseret knapperne på en hjemmeside så den bliver så let som mulig at navigere i, men også hanken på en kop. Hanken kommunikerer, at her kan man holde fast. Og så formgiver man den, så den udover at være æstetisk tilpasset, også er behagelig og praktisk at holde om.

Produktdesignere er som oftest meget dygtige til at tænke på hvem, man designer for. Og hvordan ting skal kunne forståes og bruges. Det betyder, at der er i løbet af designprocessen, ofte vil foregå en del udforskning af både brugerbehov og brugssituationer, udover de tekniske og materialemæssige krav og muligheder.

En vigtig tilgang for produktdesignere er derfor også at man udvikler indtil flere prototyper for at teste om ting virker efter hensigten, FØR man producerer det endelige produkt.

Sådan finder du en produktdesigner

Man vil kunne finde mange designere og designfirmaer, der annoncerer med, at de som spidskompetence kan designe produkter. Nogle produktdesignere er bedst til at udvikle koncepter, andre til det tekniske. Overordnet set, kan de fleste som oftest visualisere både i hånden og i 3d på computeren, og de har en forståelse for materialer og produktionsprocessen fra idé til marked.

Eksempler på produktdesign

iPhone og multi-touch interface. Design: Apple California

HOLM Lampe. Design: Anton Fogh Holm og Kim Aagaard Holm. Tryk på billedet og se mere

Kop. Design Ole Jensen. Tryk på billedet, og se mere

Kirurgisk instrument. Design IDEO. Tryk på billedet og se mere

Kommunikationsdesign

De fleste designere beskæftiger sig med kommunikationsdesign på et eller andet plan uanset hvad, deres hovedfokus ellers er. Det være sig produkters grafiske udtryk, brugerflade, emballage eller kampagne.

Traditionelt vil man sige, at det er, hvad reklamebureauer er kendte for. At reklamere er at kommunikere et produkts unikke egenskaber og fordele på tværs af forskellige medier for derved at gøre det attraktivt at erhverve sig.

Kommunikationsdesign understøtter ofte en virksomheds strategi og brand, måder at kommunikere på samt grafiske udtryk i øvrigt.

Et stykke kommunikations design kan komme til udtryk gennem fx : Et visitkort, en brevlinie, en brochure, en TV-reklame eller i en udstilling. Idag ser man dog i høj grad kommunikationen fungere via digitale platforme : Banner reklamer, Facebook osv. Man taler om at ting går viralt. Det vil sige, at brugerne selv deler virksomhedens budskaber. Det er ikke længere nok kun at “skubbe” sine budskaber ud (Læs: Ned i halsen). Brugerne, og dermed ens potentielle kunder, vil engageres og selv “trække” den værdi ud, de potentielt kan se ved et givent produkt eller service.

Det bedste resultater opnår man derfor oftest ved at møde brugerne hvor de er, når de vil og via deres interesser. På tværs af både fysiske og virtuelle virkemidler.

Der er en sætning, der lyder: “Produktet er budskabet – budskabet er produktet”. Man kan lave nok så gode produkter, men hvis ingen ved de findes og hvorfor man ikke kan leve uden, bliver de heller ikke købt.

Sådan finder du en kommunikationsdesigner

Som sagt er det traditionelt reklamebureauer, der beskæftiger sig med kommunikationsdesign. Det kan dog også dreje sig om den skiltning, man benytter sig af som virksomhed eller institution for at hjælpe sine kunder og brugere igennem fysiske systemer. I den forbindelse kan man med fordel kigge efter personer og virksomheder, der specialiserer sig indenfor dette felt, også kaldet “way-finding”.

Mange grafiske og produktdesignere har, som tidligere nævnt, også kompetencer og erfaring med kommunikationsdesign, da det er en vigtig del af at gøre virksomhedens ydelser interessante, forståelige og tilgængelige for potentielle kunder.

Eksempler på kommunikationsdesign

For første gang blev en Mp3 afspiller ikke solgt på features. Her var det værdien af at kunne have alt sin musik med sig på farten. Design: Chiat/Day

“Tænk anderledes”. Den første kampagne efter Steve Jobs kom tilbage på Apple. Den fulgte i sporet på budskabet omkring den første Macintosh computer “Computeren for resten af os”. Nedenunder kan du se filmen der blev lavet.  Design: Chiat/Day

“Tak for tiden”. En opmærksomhedskampagne omkring afbrydelser og forstyrrelser på Kolding Sygehus. Poster. Design: Designastronaut. Tryk på billedet og se mere

Emballagedesign

Hvem designer alle de emballager, der står på hylderne i supermarkedet ? Det tænker man jo ikke lige over i hverdagen. Og det skal man heller ikke. Men det er meningen, at man skal lægge mærke til emballagen og den skal give én lyst og incitament til at hive den ned i indkøbsvognen. Undersøgelser har vist at kunder kun bruger få sekunder på at aflæse en emballage og beslutte sig for, om det er noget, man er interesseret i at investere i. Indholdet kommer først, derefter mærket.

Emballagedesign er en kombination af emballagens fysiske form og det grafiske udtryk. Typisk er det den grafiske designer, der laver grafikken. Det kan også være reklamebureauet som en del af produktets visuelle identitet.

Selve formen er som udgangspunkt udviklet ud fra en idé om funktionalitet, brugervenlighed og udtryk. Det er ofte en emballagedesigner og/eller konstruktør, der står bag denne i tæt samarbejde med f.eks. reklamebureauet, som tidligere nævnt.

Sådan finder du en emballagedesigner

Hvis man skal have udviklet en emballage, kan man gå direkte til et emballagebureau eller producent, der ofte også har konstruktører siddende. Derudover kan man samarbejde med et design- eller reklamebureau eller en selvstændig designer, der kan hjælpe én med dette. Især reklamebureauet vil typisk kunne hjælpe dig med den overordnede strategiske plan for, ikke kun hvordan emballagen skal se ud og virke, men også i hvilken kontekst og med hvilket formål.

Eksempler på emballagedesign

HOLM Lampe emballage. Tryk på billedet og se mere

Emballage display design. Design: Designastronaut

Original iPod emballage. Design: Apple California

Web- og app design

Design af hjemmesider og apps til feks. mobiltelefoner møder vi dagligt. Vi kigger ikke kun på det. Vi bruger det hele tiden. Det betyder, at man skal sørge for, at designet er overskueligt og let at forstå og bruge. Det skal være “brugervenligt”.

Ligesom med produktdesign inddrager man ofte brugere i udviklingen for at kunne teste sine koncepter og antagelser om, at hvad man laver virker efter hensigten. Og det er en god investering. En god hjemmeside gør det let for ens kunder at kunne forstå og købe ens produkt, og dermed skabe såvel øget salg som loyalitet.

Sådan finder du en webdesigner

Til at udvikle webdesign, internetsider eller apps findes der mange specialiserede virksomheder, der hjælper med alt lige fra strategi, koncept, form, indhold og selve programmeringen. Også grafiske- og produktdesignere har ofte ekspertise indenfor dette felt. Ihvertfald hvad angår selve brugerfladen og formgivningen.

Men som sagt skal hjemmesiden først og fremmest være brugervenlig. Der er eksperten typisk en såkaldt brugeroverflade- (User Interface) designer eller “arkitekt”, som man skal være på udkig efter.

Eksempler på web- og app design

Hjemmeside for konference. Design: Mette Højgaard. Tryk på billedet og se mere

Mobile Pay appen har fået stor succes med over en million brugere. Konkurrenten SWIPP er knap så kendt. Noget tyder på at en del af grunden er at Mobile Pay er lettere at bruge. Og så lægger anvendelsen i selve navnet.

Strategisk design

Ja! Designere kan også hjælpe med at udvikle strategier. Nogle kalder det “Det udvidede designbegreb”.

Design er ikke, som tidligere nævnt, kun formgivning af fysiske produkter. Det kan også være en virksomheds strategi eller forretningsmodel endsige et nyt skattesystem. Idag vinder man ikke på at at have gode produkter alene. Virksomhedens succes beror på hvordan, man sætter produkterne i spil.

Det er ikke den strategiske designer, der formulerer selve strategien for f.eks. etableringen af et nyt brand, marked eller udviklingen af en ny forretningsmodel. Men designeren kan være med til at sikre, at det er den rigtige strategi, der bliver lagt ved at bistå faciliteringen af designprocessens typiske faser. At undersøge, analysere, konceptualisere og realisere. Derved opnår man at skabe overblik, tænke helhedsorienteret og se nye muligheder, man ellers let kunne have overset. Man kigger blandt andet på hvem, der er kunden, hvilken værdi man kan skabe for vedkommende, og hvordan man bedst kan levere denne værdi.

Optimalt inddrager man både medarbejdere, kunder og leverandører i udviklingen, hvilket designeren også kan være med til at bistå. Et vigtigt bidrag fra designeren er desuden at visualisere strategier og forretningsmodeller, så disse lettere kan kommunikeres i organisationen og til omverdenen.

Sådan finder du en strategisk designer

Der findes designere og bureauer, der har specialiseret sig i strategisk design. Ellers har mange designere generelt forståelsen for at kunne tænke strategisk i forbindelse med produktudvikling og kommunikation.

Eksempler på strategisk design

Nespresso er et brand under Nestlé der har haft stor succes med sin strategi, hvor man sælger både kaffe på kapsler og kaffemaskinen hvorpå de skal brygges. Man har skabt en meget succesfuld differensieringsstrategi hvor man kan få kaffe efter enhver smag, og har skabt en “klub” med over 10 millioner medlemmer.

Libratone blev i sin tid stiftet som værende en designdreven virksomhed. Libratone havde set et stærkt strategisk potentiale i skabe trådløse højtalere der også at henvendte sig til kvinder. Det virkede. 3 år senere kunne de iøjnefaldende højtalere købes i blandt andet Apple butikker verden over. Design: Designit

Service design

Den hellige gral indenfor design i disse tider hedder service design. Dette fordi vi i højere grad er blevet bevidste om, at det ikke er nok at skabe fysiske produkter, men at det er oplevelsen omkring produktet, der skaber den reelle værdi og differentiering. Det er brugerens møde med hele systemet, der etablerer billedet af virksomheden, der leverer produktet. Virksomhedens “brand-image”.

Én ting er at ville rejse med tog fra Kolding til København. Men hvordan får man bestilt og afhentet den rigtige billet ? Hvordan finder man lettest den rigtige vogn og sin plads ? Hvornår skal man stå af?. Hvis noget “glipper” i hele denne kæde af nødvendige handlinger med formålet at kunne komme så let og ubesværet til København som muligt, så står man tilbage med en dårlig brugeroplevelse – og dermed produkt.

Servicedesigneren kigger bl.a. på hele denne “brugerrejse”. Hvad sker der før, under og efter, man har anskaffet sig og brugt et produkt, ydelse eller service ? Og hvad er det for elementer (touchpoints), vi også skal tænke på skal laves og som skal fungere rejsen igennem ? Disse er fx hjemmesiden, billetautomaten, billetten, afmærkningen af pladserne i toget samt beskeden i højtalerne i toget om, hvor toget standser næste gang.

Det er helt gængs at tænke sådan i de traditionelle servicefag, hvor man har en fysisk kundekontakt. Man skal dog også tænke på, hvordan servicen i mødet mellem brugeren og produktet fungerer, selv når man ikke kan være tilstede. En del af servicen kan da f.eks. være en eventuel brugervejledning.

Sådan finder du en servicedesigner

Udover at der findes designere og firmaer, der arbejder specifikt med udviklingen af servicedesign, er det også et tankesæt designere generelt inddrager, når de udvikler. At tænke ting i sammenhæng, helhedsorienteret og holistisk.

Så hvis man ikke specifikt vil lede efter en eller nogle, der kan lave servicedesign. Så spørg din nuværende leverandør af kreative ydelser om der er nok opmærksomhed på dette område.

Eksempler på servicedesign

Apple baserer sin succes på services. iPhonen brød igennem pga iTunes der gjorde det let at købe, organisere og overføre sine mediefiler til afspilleren. På samme måde løftede Appstore iPhonen. iCloud gør alle data tilgængelige hvorsomhelst og nårsomhelst. Og Apple butikkerne er blevet verdens mest indbringende pr. m2, ved at gøre brandoplevelse, salg og support af Apples samlede produktportefølje fysisk tilgængelig, i inspirerende rammer. Design: Apple California

“”Det Gode Køkken” er en servicedesignløsning, som giver ældre mulighed for at købe eller få leveret frisk og velsmagende mad efter deres behov.  Projektet indtænker blandt andet forståelse af servicens kontekst, de ældres adfærd, behov og ønsker, samt medarbejderbehov og arbejdsprocesser.” Læs mere. Design: Hatch & Bloom. Kunde: Holstebro Kommune

Andre artikler og resourcer ang servicedesign

Servicedesign forbedrer oplevelsen, Katrine G. Gelting

Konklusion

Der findes endnu flere begreber og delretninger end de ovenfor beskrevne. Men når man først kommer igang med at forstå området, er det også lettere at genkende hvad man har brug for når man støder på det.

Husk at designere ligesom alle andre brancher ikke har for vane at arbejde gratis. Selvom det lægger udenfor ens eget fagområde bringer det stor værdi at bringe professionelle ind for at hjælpe en til endnu større succes. En omkostning skal aldrig måles på hvad det koster, men den værdi den bringer.

Hvis man stadig er i tvivl om hvor man skal gå hen hvis man gerne vil arbejde med kreative virksomheder, kan “Kort over kreative virksomheder i Kolding og omegn” hjælpe dig på vej.

Kan du li’ vores historie? Så hjælp os med at skrive endnu flere ved at donere via
Mobilepay til telefon 21 843 843. Mærk betalingen: DBK, og gerne navn på artiklen.
Selv det mindste beløb batter. 5, 10, 15 kr? 
Læs mere om donation, vores forretningsmodel og etik her.