I dette indlæg vil jeg prøve at sætte ord på hvad, jeg mener, det er design kan, og hvordan man igennem anvendelsen af design kan opnå større innovationshøjde. Ikke bare i sine produkter, men også i sin forretning i det hele taget.

Af Kim
Donér til historien

Det gør jeg ved at påvise og illustrere sammenhængen imellem fantasi, kreativitet, design og innovation og hvilke resultater, man kan skabe ved at være mere bevidst om, hvordan begreberne sættes i spil.

Igennem artiklen forekommer der desuden illustrationer, der bl.a. fortæller hvilke mentale og organisatoriske forudsætninger, der skal være tilstede, for at kreativitet og dermed innovation, kan trives og vokse.

Hvad kan design..?

Det, der altid har drevet mig, har været min nysgerrighed og min glæde ved at tegne og arbejde kreativt. Min lyst til at forandre verden til det bedre. At stille spørgsmålstegn ved det bestående. “Kan vi ikke gøre det anderledes, gøre det bedre”. Kogt ned til det enkle ord “Hvorfor…”. Og da en tidligere chef udfordrede mig med spørgsmålet: “Hvad kan design…”, tog jeg udfordringen op.

Men det, jeg har fundet ud af, har hjulpet mig til ikke alene at få en god idé om hvad design kan, men også hvad det har med fantasi, kreativitet og innovation at gøre. Flere fluer med ét smæk. Og det har både hjulpet og hjælper mig i mit eget virke som designer – og nu igen som selvstændig.

Så i stedet for at lade begreberne hænge os ud af halsen, snakke om “buzz-words” og “bullshit Bingo”, “krøllede hjerner” og “skæve tanker” – hvilket hænger MIG ud af halsen – så lad os prøve at tage dem seriøst et øjeblik og virkelig forholde os til og dvæle lidt ved dem. Måske er der vitterligt noget at hente i substansen. Også for dig.

Jeg starter med at give og illustrere svaret for derefter at pakke det ud. Derefter skal vi have styr på begreberne. Vi starter med innovation.

Design er med til at sætte kreativiteten i spil

Innovation – det nye og det nyttige, men ikke nødvendigvis nyt.

“I fremtiden er det ikke nok at videreudvikle på bestående idéer alene – vi bliver nødt til at udvikle nye for at kunne konkurrere. (Apropos, på DR1 – Opfindsomhed)”

Begrebet innovation har, ifølge den canadiske historiker Benoit Godin, sin oprindelse helt tilbage til det 13. århundrede, hvor ordet “novation” refererede til det at forny en kontrakt, ikke det at skabe den.

Senere hen blev det et skældsord rettet imod dem, der talte imod det bestående. “Innovatorer” blev de kaldt. Det skal dog siges, at ordet også blev brugt mod den katolske kirke, da den gjorde sit indtog, så hver tid sin form for “puritanisme”. Det gamle mod det nye.

I det 19. århundrede talte man mest om at det at “opfinde”. I det 20. århundrede var det den østrigske økonom Joseph Schumpeter, der gav begrebet nyt liv og betydning. Det at opfinde, eller finde på, er ikke nok. Opfindelsen får først værdi, når den kan omsættes til en forretningsmodel, der kan bringe idéen til markedet og skabe økonomisk vækst. Ifølge Joseph Schumpeter kan det- udover at skabe eller forny et produkt- også være en produktionsmetode, et marked, kilder til råvarer eller en hel industri.

Noget af det mest spændende er, at han mente, at det at skabe nyt i høj grad er at erstatte det bestående. At innovationen i sit væsen skal nedbryde det gamle for at nyt kan opstå. Han kalder det “kreativ destruktion”.

Derfor er det måske også modsætningsfyldt for etablerede virksomheder overhovedet at ville, og kunne være i stand til, at innovere. I hvor høj grad er man parat til at “genopfinde sig selv”? Er det grunden til at gamle, hæderkronede virksomheder ser sig selv udfordret, decimeret og til tider forsvinde helt? Har man  ikke været gode nok til at forny sig ? Er det derfor, ordet “innovation” igen er blevet gjort til et skældsord ? Alle taler om det, men i virkeligheden tør vi ikke gøre noget ved det : At skabe nyt.

Jeg KUNNE simpelthen ikke la´vær´

 Kreativitet – det nye, men ikke nødvendigvis nyttigt…

Ligesom innovation er kreativitet, i hvert fald i danske kredse, igennem mange år også blevet talt ned. Det er noget, man ikke kan styre, idéer og mennesker, man ikke forstår, og som ofte ikke fører til noget konkret. Det er dog netop det, der er kreativitetens væsen. Jo mere vi prøver at kontrollere den, desto mindre kan den komme til udtryk. Ved at sætte mål op for kreativiteten slår man den ihjel. For at skabe nyt har man brug for kreativitet, som Joseph Schumpeter indikerer. Det er ikke enten eller. Det er både og.

Hvor innovation mest af alt defineres ved at være det “nyttige”, kan kreativiteten måske i virkeligheden være kendetegnet ved at være med til at skabe “nyt”. “Det nye” her defineret som : “hvor der på forhånd ikke forefindes noget korrekt svar eller en korrekt løsning”.

Kreativitet er et meget stort ord. Men i min optik er det også mere en aktivitet end et begreb, der bedst kan beskrives ved at sammenligne det med det “at lege”. Og legen er defineret ved kun at kunne eksistere i sig selv. Leg kan ikke have noget ydre formål, såfremt det er tilfældet, holder det op med at være leg.

Ifølge Teresa M. Amabile, som er en af hovedkræfterne inden for kreativitetsforskning, hæmmes kreativitet på samme måde som leg af at være rettet mod et ydre mål.

Amabile konkluderer i en artikel
“at mennesker er mest kreative, når de er drevet af en indre og ikke en ydre motivation”, “Når de føler sig motiveret primært igennem interesse, nydelse, tilfredsstillelse og den personlige udfordring, der ligger i selve arbejdet/handlingen og ikke drevet af et ydre pres”.

Men hvordan kan vi skabe “nyt”, det vil sige være ægte innovative, når vores kreativitet, som er nødvendig for at kunne skabe det nye, hæmmes af et ydre mål? Eller en stillet opgave? For i enhver opgave lægges der implicit et ydre pres.

Design som middel til realisere sin intention – ved at sætte kreativiteten i spil

“Design handler om at realisere sin intention. Der er masser af tilfældigheder. Når du designer, bringer du noget nyt ind i verden med et bevidst formål”. – Kevin Clark, Ron Smith.

Design er et mindset og en tilgang. En måde at tænke og handle på. Man taler om “et design”, “at designe” og “en designer”. At designe er processen, ofte udført af designeren, som resulterer i et givent design. Eller som designforskeren Herbert Simon udtrykker det: “Design er en bevidst bevægelse fra en nuværende til en ønsket situation”. I denne her sammenhæng kan man tale om, at det er resultatet af designprocessen, der er innovationen. Designeren er i Joseph Schumpeters univers entreprenøren. Det vil sige, at alle, der skaber noget nyt, på sin vis kan kalde sig designer, men det er en helt anden historie.

Til at hjælpe med at facilitere og drive denne proces, der indbefatter at inddrage både brugere, teknologi, forskning og forretningstænkning, er der igennem tiderne blevet udviklet forskellige tilgange, modeller og værktøjer. Blandt andet har det internationale designfirma IDEO haft stor indflydelse på denne udvikling ved at skabe begrebet og metoden “Design Tænkning”, som mange virksomheder har taget til sig.

Men er resultatet af design så altid ægte innovation? Er “et design” per defintion altid nyt? Nej, ikke nødvendigvis, men jeg vil mene, at et godt design og dermed også innovation altid skal bringe noget nyt med sig. I hvert fald mindst en forbedring af det eksisterende, ellers vil det jo ifølge Herbert Simons heller ikke være at betragte som design. Og ifølge Joseph Schumpeter ikke være innovation.

Derfor er det også essentielt, at man i designprocessen virkelig formår at åbne op for kreativiteten. Og det er, hvad en struktureret designproces har potentialet til at gøre. Dens tilgang og metoder er med til at sætte kreativiteten i spil. Give viden om det emne man vil beskæftige sig med. (Ifølge Amabile kræver det indsigt i et domæne for at kunne arbejde med det kreativt). Afdække de reelle behov, muligheder og udfordringer. Idégenerere på, hvordan man kan opfylde disse behov, udnytte mulighederne og løse udfordringerne. Og visualisere disse løsninger, så man kan afprøve dem, fx ved at tegne, bygge og rollespille. Altsammen traditionelt kreative discipliner med et stort islæt af leg, som jeg sidestillede kreativiteten med tidligere.

Afprøv forretningsidéen igennem at rollespille brugerrejsen. Et godt eksempel på hvordan man kan sætte kreativiteten i spil i en designproces. Se flere billeder og eksempler på min hjemmeside

Godt design starter med at definere det højere formål, og stille de rigtige spørgsmål…

“Ræk efter månen, og selvom du rammer ved siden
af, lander du blandt stjernerne”. – Wendy Mass 

Der mangler dog én vigtig ingrediens, som design heldigvis også kan hjælpe med at tilvejebringe. Nu har vi sat kreativiteten i spil, men for at den virkeligt kan komme til sin ret, og vi dermed kan skabe ægte innovationshøjde, har vi brug for at finde frem til den indre motivation for at gøre, som vi gør, hvilket er med til at tage presset fra det ydre. “Hvad er det højere formål..!?”

Det vil sige – jo højere et formål, jo mindre hæmmer vi vores kreative råderum!

I stedet for at formulere det vi vil opnå, som fx at lave en ny slags skrue med bestemte fysiske egenskaber og dermed specifikationer, kan vi stille os selv spørgsmålet: “Hvorfor en skrue”. Vi skal formulere spørgsmålet og dermed det højere formål med den ønskede situation, vi gerne vil opnå. Og det er netop øvelsen med at formulere det gode spørgsmål, vi gerne vil finde svaret på, der er centralt for at skabe nyt, og som design også kan hjælpe til med at formulere. Hvad er det, vi gerne vil opnå, med hvilket formål, for hvem og i hvilken kontekst? Og måden vi når frem til en løsning er da at formulere det som et spørgsmål, der kunne begynde med: “Hvordan kan vi…”

Steve Jobs ville bl.a. ændre verden, ved at putte “1000 sange i din lomme”. Hvilket blev til iPod’en. Apple spurgte ikke “Hvordan kan vi lave en mp3 afspiller”. Svaret ville højst sandsynligt have lignet mange af de andre produkter, som findes på markedet allerede. Eller som Apple’s chefdesigner forklarer det på et børneprogram på BBC om teknik og design, hvor de unge seere før interviewet med ham havde fået til opgave at designe en ny madkasse, som han bl.a. skulle kommentere:

“Hvis vi (hos Apple) skulle tænke på en madkasse, ville vi sørge for, at ordet “kasse” ikke indgik, da det ville resultere i nogle ret begrænsede idéer. Du tænker på en boks som noget firkantet, som en kube. Så vi er meget forsigtige med hvilke ord vi bruger, da de er med til at bestemme den retning vi vil bevæge os i”. 

At formulere spørgsmålet “Hvordan kan vi designe en ny madkasse”, er meget smalt og løsningsorienteret, og dermed også meget begrænsende for det kreative råderum. Men hvis vi tænker os, at det højere formål er at hjælpe børn til at blive mere koncentrede og friske i skolen ved at de får spist sundt og tilstrækkeligt, så åbner der sig helt nye muligheder, hvoraf “madkassen” bare er en af dem. For hvorfor overhovedet lave en madkasse. Findes der ikke andre måder hvorpå man kan komme frem til denne ønskede situation. “Hvordan kan vi hjælpe børn med at få spist tilstrækkeligt og sundt, imens de er i skolen”, kunne spørgsmålet fx hedde.

Får du nogen nye idéer?

Læs historien om hvordan Swiffer skabte et helt nyt marked på
millioner af dollars, igennem samarbejdet med et designbureau, hvor der bl.a. blev leget med modellervoks. “How P&G Conquered Carpet”

Konklusion: Hvorfor design – at tænke uden for boksen inden for boksen

Forestil dig en isbjørn. Forestil dig nu, at den har en gul sikkerhedshjelm på og kører op ad et bjerg i Himalaya. Efter den trækker den en snor, hvor der er bundet tomme dåser på, der rasler og slår sig voldsomt på grund af den høje fart. Støvet står som en sky bagud. Hvad mon han flygter fra. Hvilke tanker går igennem hans hoved. Hvordan lyder og føles det? Mærker du støvet i din mund…?

Det, der adskiller os fra andre dyr, er evnen til at forestille os ting. Jeg er ikke i tvivl om, at ovenstående beskrivelse skabte en masse billeder i dit hoved og endda fysiske fornemmelser i din krop. Måske kan du endda både høre, smage og mærke noget. Faktisk viser forskning, at beskrivelser af følelser vækker de samme centre i hjernen, som når du oplever dem. “Den ru flade føltes som sandpapir under hendes fingre…”

Hvad jeg vil sige med det er, at nok er det at skabe ny innovation vigtigt for at vi kan udvikle os som mennesker og samfund. Og design kan være med at slippe kreativiteten fri og på en struktureret måde bringe noget nyt ind i verden med et bevidst formål. Men vi skal ikke glemme at det ultimativt er vores forestillingsevne og fantasi, der er med til at skabe det rum, der gør det muligt. Derfor skal man også være parat til at reagere på en impuls, en idé, der pludselig slår ned i én. Og nogle gange ligger en løsning ligefor, og så er der måske heller ikke grund til at bruge mere tid på det.

Men igen er det ikke enten eller, men både og. Hvis man vitterligt vil skabe noget nyt og bedre i en kompleks verden, så er det at designe et godt middel til at nå frem til det. Vi skal tænke uden for boksen inden for boksen. Og ultimativt er designs inderste væsen og styrke derfor også at stille, formulere og udvikle ud fra det rigtige spørgsmål: “Hvorfor…”.

Kilder og inspiration

Denne artikel bygger i høj grad på min egen erfaring indenfor arbejdet med kreativitet, design og innovation. Bl.a. afholdelsen af workshops og undervisning. Samt min egen deltagelse i og ledelse af mange kreative udviklingsprojekter.

Derudover elsker jeg at læse litteratur indenfor emnerne. Bl.a. er jeg inspireret af Sir Ken Robinson, der af flere bøger har skrevet bogen “Out of Our Minds – Learning to be Creative”. Jeg har også et svagt punkt hvad angår Roger Martin fra “the Rotman School of Management” og hans bog “the Design of Business”.

Og så nød og anvendte jeg i min research især flg. artikel af Amabile, og Ruscio J. “How does Creativity happen”. Den kan du læse her.

Lad mig gerne vide hvad du synes om artiklen og mine synspunkter. Giver det mening? Hvordan sætter I kreativiteten i spil i jeres virksomhed? Tør I? Eksempler, kommentarer og forslag til forbedringer modtages med kyshånd.

Læg dine kommentarer på Designbutik Koldings facebookside, eller skriv til kontakt@designbutikkolding.dk

Kan du li’ vores historie? Så hjælp os med at skrive endnu flere ved at donere via Mobilepay til 
telefon 21 843 843. Selv det mindste beløb batter. 5, 10, 15 kr? Læs mere om donation, vores forretningsmodel og etik her.