Den lille café med det store hjerte

Læs historien om Café no29 i Kolding. Hvad der drev Tina til at starte og hvordan hun og Gadeforeningen Søndergade Syd har gentænkt måden at drive social økonomisk virksomhed på.

Af Kim, Designbutik Kolding
Donér til historien

Kommentér på facebook

OPDATERING: CaféNo29 lukkede den 1. Juli 2016. Tina fik et tilbud om overtagelse af lokalerne, som hun valgte at tage imod. Designbutik Kolding siger tusind tak for de mange gode stunder, og for at have fået mulighed for at skrive denne historie.

Jeg sidder i en ældre stofbetrukket sofa i et stort og hyggeligt lokale. Interiøret i lokalet er mixet og upræcenticiøst og giver plads til enhver, der skulle få lyst til at slå vejen forbi. På væggene hænger der inspirerende og kunstneriske indslag. Smagen er alsidig, og duften af nybrygget kaffe og hjemmelavet mad fylder rummet sammen med lyden af melodisk jazz. Udenfor under halvtaget står der endnu en sofa – og en polstret lænestol samt et lille bord. Endda med et askebæger på. Jeg befinder mig i Søndergade Syd – skråt overfor, hvor biografen lå i gamle dage.

Adressen er Søndergade 29. Deraf navnet: Café no29. Indehaveren Tina startede oprindeligt cafeen med sin bror. Sidenhen har hun overtaget hele driften.

Udgangspunktet for dem var at skabe et sted, hvor man kan hjælpe mennesker på kanten af samfundet med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Et social økonomisk projekt, men at gøre det på en lidt anderledes måde. Først og fremmest ved at handle!. For som Tina siger, er det desværre er en tendens i tiden. Man tænker i kasser og i stive politiske systemer. Det kan være svært at flytte noget. At få noget igennem, ikke mindst kommunalt. Modsat i 1970èrne, hvor hun mener man ikke tænkte så meget over tingene. Man gjorde det bare. Hvilket bla også har inspirerer hende til at handle som hun gør.

Det var hele tiden meningen, at rammerne skulle være en cafe. Tinas bror er god til at lave mad og havde arbejdet med området før. Tina havde tidligere bestyret en cafe, og har en fortid indenfor psykiatrien og som jobkonsulent. Og så har hun altid elsket kaffe.

Både erfaring,  kompetencer og passion var dermed tilstede.

image

image

En rigtig Café! Inspireret af dig

Tina understreger at cafeen først og fremmest fungerer som en almindelig forretning. En rigtig café! Også fordi de hun hjælper, skal kunne opleve det som en sådan. Så her er der både fokus på driften og at skabe nogle rammer, hvor man som gæst har lyst til at komme og opholde sig.

Og hun oplever en stor mangfoldighed blandt de der kommer – type- og aldersmæssigt. Det har altid været en del af hendes drøm: At skabe et sted, hvor mennesker og ideer kan mødes og nyt opstå. Et sted, der er dynamisk og i forandring. Cafeen skal ikke være et færdigt koncept, som så mange andre steder. Der skal være plads til at blive overrasket næste gang, man kommer på besøg. Derfor lytter hun også meget til de forslag og ideer, hendes gæster kommer med. Samtidigt lægger hun dog stor vægt på, at der også skal være rum for forankring. Fordybelse og refleksion. Som kontrast til den hurtige verden udenfor.

Kærlige rammer kræver hårdt arbejde

Tina har brugt rigtig mange timer på at skabe basis for alt dette. Blod, sved og tårer som man siger. Samt en masse kærlighed. Og stedet bærer præg af det. Det er ikke smart og overdesignet. Men praktisk, hjemligt og hyggeligt. Rustikke enkle møbler. Second-hand. En del af interiøret er købt hos hendes genbo, Genbrugsbutikken Folkebiksen. Bla den dybe sofa, som jeg ynder at sidde at arbejde i. Eller bare nyde en øl når jeg vil slappe af. Og så er der et elstik i væggen ved de fleste borde. Lige noget for en som mig eller andre der kan have et ærinde udover det sociale. Eller bare mangler strøm på sin mobil.

Bag mig – et kækt lille hop op af nogle trappetrin, står baren. Med den centrale kaffebrygger og kridt tavlen påskrevet den enkle menu som også afspejler filosofien på stedet. Økologisk limonade. Hjemmelavede sandwiches. Og husets egen chili-con-carne bare for at nævne nogle af de ting man kan nyde. Og så kan man få trykt sin egen t-shirt, med egne eller andres kreationer.

Stedet emmer af personlighed og afslappet kreativitet. Og en varme, der betyder man føler sig velkommen. Både som gæst, men også de, tænker jeg, som Tina har skabt stedet for at kunne hjælpe.

image

Når drømmen bliver til innovation

Cafeen et udtryk for hvad der kan ske, når man tør begynde at gå. Hvordan drømme kan udvikles og styrkes. Og blive til, ja, innovation.

For siden café no29´s opstart, er der sket det forunderlige, at Søndergade  – hvor caféen som sagt ligger – har oprettet en gadeforening. Gadeforeningen Søndergade Syd. Netop som en konsekvens af at gaden været under pres og er sygnet hen siden biografen lukkede i sin tid. Hvilket også jeg selv har været vidende til.

Men det gør foreningen og butikkerne nu noget ved. Igennem et unikt samarbejde som man ikke har set mage til andre steder i landet. Det er ihvertfald, hvad Tina har fået at vide af besøgende udefra.

Et kærligt skub fra hele gaden

I Gadeforeningen har man fundet ud af at deles om at hjælpe de mennesker, der har brug for et skub i den rigtige retning. Hvilket er til fordel for alle parter. Som eksempel må en forretningsdrivende kun få én ud fra Jobcentret af gangen. Men ved at fordele arbejdskraften giver man plads til at kunne hjælpe endnu flere.

Derudover er det ikke alle butikkerne, der har ressourcerne til at påtage sig en sådan opgave alene, da det er en administrativt tung opgave. Men i Gadeforeningen er det Tina der tager sig af denne del. Det ligger til højrebenet fortæller hun, at det er hende der faciliterer processen. Jeg tænker på om det er fordi hun er gammel fodboldspiller .-), men forstår at det først og fremmest er hendes rummelighed og passion på området der driver værket.

Tina giver et eksempel på hvordan, det fungerer. Det kunne feks være Knud på 58, der er tømrer og kun kan arbejde 15 timer om ugen på grund af dårlig ryg. Selvom det ikke er mange timer, har hun måske ikke brug for ham i al den tid. For han må ikke tage arbejdet fra køkkenet, eller erstatte hende i baren. Det ville være konkurrenceforvridende, hvilket også er en af udfordringerne i forhold til at gøre en socialøkonomisk indsats. Derfor skriver hun nu på Gadeforeningens interne facebook side, om der er andre, der vil kunne have glæde af Knud. Og der er der. Måske vil Gastro Burger gerne have hjælp til at hænge nogle hylder  op. Eller der skal opsættes nogle blomsterkasser til at forskønne gaden med, eller én har brug for at få fejet.

Om at tage “action socialt – lokalt”

Det er den måde, vi tænker på, fortæller Tina. Hvad er det, vi ikke når til dagligt, hvad er det, vi ikke får gjort! Her bliver Knud en stor hjælp. Og samtidigt et udtryk for en hel ny måde at samarbejde på. Gadeforeningen Søndergade Syd er blevet et virksomhedscenter, som Tina betegner det. Et solidarisk princip, hvor man hjælper sig selv ved at samarbejde om at hjælpe andre. Man skaber win-win situationer.

Og det er kernen i Tinas, og nu også gadens måde at agere på. At man hjælper bedst ud fra det sted, hvor man står. Der hvor man er. At “tage action socialt – lokalt” er det udtryk hun bruger. Jeg bider mærke i det som værende essensen af hvad hun og Cafeen står for. Et nyt begreb er skabt.

Og vi er inviteret indenfor.


Åbningstider

Tina drømmer om også at kunne tilbyde morgencafé, men det er Kolding ikke klar til endnu, har hun erfaret. Caféen har som udgangspunkt åbent på hverdage imellem kl. 9.30 – 17.00. I weekenden lørdag fra kl. 10.00-16.00. Søndage er der lukket.

Udover disse tidspunkter tilbyder og afholder hun mange forskellige arrangementer. Lige fra bryllupper, til workshops og politiske møder.

Her finder du Café no29

Søndergade 29, 6000 Kolding

Besøg Caféens Hjemmeside

Screen Shot 2016-06-04 at 08.22.08

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder

Socialøkonomiske virksomheder kan være med til at skabe bedre velfærd og udvikle svar på de udfordringer, vores samfund står over for.

Den danske regerings definition på socialøkonomiske virksomheder er:

‘En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål’.

Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår – men bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for udsatte eller finde svar på udfordringer som sociale forhold, miljø og sundhed. Så har du en socialøkonomisk virksomhed.

En socialøkonomisk virksomhed bruger samme forretningsprincipper og arbejder under samme betingelser som traditionelle virksomheder. De har samme ønske om at tjene penge og samme forventninger til medarbejderne.

En socialøkonomisk virksomhed bliver ofte grundlagt af ildsjæle og iværksættere, der ser et socialt eller samfundsmæssigt problem. De bruger størstedelen af deres indtjening og overskud på at hjælpe indenfor det eller de områder de har fokus på.

Ved at tænke innovativt kan socialøkonomiske virksomheder tilbyde anderledes arbejdspladser. De ser socialt udsatte som ressourcer, der kan bidrage aktivt til samfundet.

 

Donationsknap

Kan du li’ vores historie? Så hjælp os med at skrive endnu flere ved at donere via Mobilepay til telefon 21 843 843. Selv det mindste beløb batter. 5, 10, 15 kr? Læs mere om donation, vores forretningsmodel og etik her.