Tina bruger animation som værktøj til organisationsudvikling

Læs Tinas fortælling og se videoen om, hvorfor fuldvoksne mænd i habitter og kvinder i høje hæle og powersuits bygger dukker i modellervoks, kulisser i karton, tegner “story boards” og selv lægger stemmer til deres animationer på Ipad.

Designbutik Kolding er et lokalt forankret online magasin og webshop, der lader dig møde byen og design på en ny måde.

Mød månedens sponsorer.
Donér til historierne med MobilePay
Læs mere om Designbutik Kolding

Introduktion

Kim, Designbutik Kolding

Jeg er meget stolt over at vi her på Designbutik Kolding kan bringe denne historie skrevet af Tina Klemmensen, om hvordan hun bruger modellervoks og stop-motion-animation som værktøj til at “skabe rum for fortælling”. Det kommer bl.a. organisationer til gode der gerne vil udvikle deres forretning og frigive sit kreative potentiale.

Her fortæller hun om hvad det er hun gør, og hvordan kreativitet og leg kan åbne op for udvikling og skjulte resourcer i os alle.

Tina er desuden, som en af de første, flyttet ind i det nye væksthus på havnen, Pakhuset, som vi også har bragt en lille fortælling om her på Designbutik Kolding. Her har hun “havudsigt”, og masser af plads at boltre sig på. Bl.a stedets fælles aktivitetsrum med plads op til 125 personer, som hun nu kan tilbyde sine kunder som rammer for de sjove og udviklende workshops.

Så det er bare om at kontakte Tina, hvis du efter at have læst historien og set videoen er blevet nysgerrig på at høre mere, og har fået lyst til at sætte kreativiteten i spil på en både anderledes og konkret måde.

Tina sælger også den Animationskuffert hun har designet og bruger i sin forretning, til alle der har lyst til at “lege med”.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Skærmbillede 2016-08-26 kl. 00.22.12

Af Tina Klemmensen

“SHOW IT – DON`T  TELL IT er det udtryk, der bedst illustrerer den værdi en animationsworkshop kan tilføre din organisation.”

Den måde, jeg arbejder på er helt unik og der findes ikke noget tilsvarende og altså ikke noget at sammenligne med. Det giver en del udfordringer i form at af skulle forklare, hvad det er, jeg gør, hvordan og hvorfor det virker.

Det gør jeg så nu; altså VISER, hvad mine kunder får ud af selv at gøre noget så højtsvævende og luftigt som f.eks. deres organisations mission, visioner, strategier, principper, osv. helt konkret, håndgribeligt og forståeligt for alle.

Målet med mine workshops er altid at gøre det nærværende og meningsfuldt for den enkelte deltager at være en del løsningen på den udfordring organisationen står med. Det gør jeg ved at skabe rum for fortælling og ”lege” den enkeltes skabende ressourcer frem.

Dukker og kulisser gøres klar inden vi begynder optagelser på Ipad

Alle har de skabende ressourcer i sig. Vi har bare glemt dem, fordi vi som voksne ikke leger særlig meget. Det gør vi til gengæld på mine workshops. Fuldvoksne mænd i habitter og kvinder i høje hæle og powersuits bygger dukker i modellervoks, kulisser i karton, tegner story boards og animerer hvert enkelt billede frem og lægger selv stemmer til deres animationer på Ipad.

Og de arbejder sammen. Intenst og med masser af grin undervejs. Jeg oplever gang på gang at de sammen fortaber sig i at være skabende. De glemmer sig selv og overgiver sig til det kreative. Selvforglemmelsen bliver til selvvirkeliggørelse og de får fortalt deres historie.

Det kan være historien om, hvad der dræner dem for energi og hvad, der giver dem energi på en arbejdsdag og hvordan de kommer frem til at få mest af det sidste. Hvilke tiltag de konkret skal gøre og hvornår for at få energi og overskud i en presset hverdag.

En animationsworkshop en blanding af teori og praksis

Det kan være visualiseringen af, hvordan firmaet om 3 år har nået deres vision og hvordan de helt konkret kom derhen. Det kan også være en fortællingen om,  hvordan den enkelte medarbejder fremover vil  implementere organisationen nyligt vedtagne principper på en helt almindelig tirsdag formiddag under en jobsamtale med en mulig ny medarbejder.

Enhver organisation og ethvert firma ER deres medarbejdere. Derfor synes jeg enhver medarbejders historie og de kreative ressourcer de bringer med sig ind i organisationen er betydningsfulde og skal aktiveres til fælles bedste. Det giver mening.

Kontakt Tina og få mere at vide om at frigive dine kreative resourcer igennem en animationsworkshop via hendes hjemmeside www.tina-klemmensen.dk

Animationskuffert til privat og professionelt brug

Udover facilitering af animationsworkshops har Tina også udviklet en smart animationskuffert med indhold, som deltagerne kan købe med hjem fra hendes workshops eller du kan bestille på hendes hjemmeside.

Du kan selvfølgeligt også købe den her på Designbutik Kolding