Så kom vi af med bøgerne! Den ene røg til København, den anden til designeren Anne Mette fra Kolding

De to bøger vi har trukket lod om blandt de første, der har tilmeldt sig vores nyhedsmail, har fundet sig et godt hjem. Vi bringer billedet fra overrækkelsen, og tegner et lille portræt af Anne Mette, der blandt andet er med til at udvikle Legeparken, og har skabet et spændende designredskab til brug i designundervisningen i folkeskolen.

Af Kim, Designbutik Kolding

Designbutik Kolding er et lokalt forankret online magasin og webshop, der lader dig møde byen og design på en ny måde.

Mød månedens sponsorer.
Donér til historierne med MobilePay
Læs mere om Designbutik Kolding

I forbindelse med udgivelsen af vores nyhedsmail, som vi kalder det, har vi trukket lod om to bøger af Seth Godin, blandt de første, der har tilmeldt sig.

Den ene bog har fundet til København, og meldingen om ”gevinsten”, faldt i god jord. Både p.g.a . den pågældende lige nu er ved at tage springet ud i noget nyt. Og for det ikke skal være løgn, lige straks har fødselsdag.

Så et stort tillykke med det hele, og god fornøjelse med bogen, der giver inspiration til, hvorfor man skal turde at gøre det man brænder for.

Den anden bog gik til Anne Mette Rasmussen, der driver firmaet D-sign Tegnestuen her i Kolding. Og som tilfældigvis er en god bekendt af Designbutik Kolding. Faktisk havde vi lige hilst på hinanden et par dage før lodtrækningen. Nede i det nye iværksætterhus, Pakhuset, som vi også bringer en lille historie om denne måned, skrevet af husets koordinator Amanda Hedevang.

Her er Anne Mette allerede rykket ind med sin virksomhed, for at blive del af et potentielt spændende innovationsmiljø, hvor hun kan have fingeren på pulsen, i stedet for at sidde for sig selv.

IMG_1745

Vi er på Designbutik Kolding rigtigt glade for at kunne overrække Anne Mette bogen, som inspiration i både sit arbejde og som selvstændig. Også fordi vi hermed har fået lejligheden til at bringe lidt om hende, hendes forretning og de vigtige og spændende projekter hun arbejder med og bidrager til. Billedet er taget på hendes nye kontor i Pakhuset,som hun deler med Jason fra Quaterre.

Hvad laver Anne Mette?

I sin virksomhed D-sign Tegnestuen arbejder Anne Mette henholdsvis med interiør- og eksteriør designprojekter.

Indenfor interiør drejer det sig fx om udvikling af biblioteksindretning og museumsudstillinger.

Hvad angår eksteriør, arbejder hun meget med at designe byrum, der kan understøtte børns leg, læring og bevægelse.

Bl.a. er hun engageret i udviklingen af Legeparken i Kolding. Både, hvad angår skiltning, men også nogle kommende legeskulpturer der er på vej, samt et nyt projekt, hvor hun er med til at udvikle nogle nye ”veje” omkring området, der inddrager andre målgrupper udover børnefamilien.

Den første vej har fokus på ældre, og som hun løfter sløret for, drejer det sig om en ”Memory Lane”. Altså en slags ”huskevej”, som vi glæder os til, også at opleve.

IMG_1593.lille_

nytm.2skilte

Derudover har Anne Mette arbejdet med et vigtigt design og formidlingsprojekt her i byen, der hedder ”Piger i bevægelse”. Hvor hun bl.a. sammen med piger fra Munkevænge skolen, har designet bevægelsesmøbler, der kan være med til at stimulere, at piger generelt indenfor målgruppen, får bevæget sig noget mere.

Et nyt projekt er også på vej, hvor to 7. Klasser skal ”sælge” deres ideer til skolens bestyrelse for derigennem at kunne få midler til udførslen.

Skærmbillede 2016-08-10 kl. 16.05.05

Hvorfor arbejder Anne Mette med det hun gør?

Generelt har Anne Mette altid fundet stor glæde ved at arbejde kreativt og finde på nyt, koble ting sammen, og været optaget af farver, belysning og former. Noget, der strækker sig så langt tilbage hun kan huske.

Derfor er det også helt naturligt for hende at arbejde indenfor sit felt. Ligesom hun lige siden hun gik på Arkitektskolen i København, har drømt om at være selvstændig.

Det kan til tider være krævende, men hun finder det utroligt spændende at kunne arbejde kreativt med så mange forskellige ting, som hun gør.

bølge.afmask.5

D-sign Tegnestuen udvikler også produkter. Som dette bølgemøbel der kan opleves, sammen med springvandet Anne Mette også har designet, langs åen ved stien mod Kolding Ådal.

Hvordan arbejder Anne Mette?

Et af Anne Mette´s kerneprodukter er selve den designproces hun benytter sig af. Denne har hun nu lavet til et designredskab, en model til brug i folkeskolens designundervisning. Og som hun siger er det fascinerende og utroligt positivt at opleve, hvordan eleverne tager redskabet til sig, såsom i projektet “Piger i bevægelse”, og bruger redskabet til at forklare de løsninger de er kommet frem til.

At de gør det til sit eget.

spiral.forside

Hvem samarbejder Anne Mette med?

Anne Mette er ydermere meget optaget af at indgå i værdifulde samarbejder omkring sine projekter, for dermed at kunne skabe endnu bedre løsninger. For som hun siger, så vil der altid være ting man er bedre til end andre.

Hun deler derfor sit nye kontor i Pakhuset med Jason Povlotsky, fra den dansk-engelsk baserede designvirksomhed Quarterre. De supplerer hinanden godt med deres forskellige kompetencer, og har allerede indgået samarbejde omkring ét projekt, og flere er på vej.

Vi ser frem til at fortælle flere af de gode historier Anne Mette har været med til at skabe og hvad samarbejdet med Jason og Quarterre har ført til.

Du finder D-sign tegnestuen og Anne Mette her

Læs mere på firmaets hjemmeside: www.d-signtegnestuen.dk

Besøg Anne Mette, og Jason, i Pakhuset, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding